Toreby Kirke - Toreby Sogn - Sundkirken

Skriftens stemmer - Bibelens ord jorden rundt

15.11.2017 kl. 19:00 - 22:00

 

 

 

 

 

 

 

Onsdag d. 15. november kl. 19.00 i Sundkirken

 

I år fejrer vi, at Martin Luther i 1517 slog sine teser op på kirkedøren i Wittenberg. Reformationen satte bl.a. fokus på frihed og gav anledning til, at Bibelen med tiden kunne oversættes til mange sprog. Mennesker rundt omkring i verden kunne derfor læse og fortolke Bibelen på deres eget sprog og i deres egen sammenhæng.

 

Hvilken bedre måde at fejre 500 års jubilæet for starten på dette, end ved at fejre mangfoldigheden sammen med repræsentanter fra hele kloden.

 

For at hylde den store variation i tolkningen har 4 organisationer – Bibelselskabet, Dansk Missionsråd, Kirkefondet og Danmission inviteret gæster fra Afrika, Asien og Mellemøsten til Danmark for at vi kan lære mere om, hvordan Bibelen læses forskelligt i forskellige kulturelle sammenhæng.

 

Toreby Sogn er en del af dette, og vi får besøg af Generalsekretær for Karagwe Stift i Tanzania Anicet Ccornel Maganya. Vi skal sammen med ham læse udvalgte korte bibeltekster og derefter snakke med hinanden om, hvilke tanker teksterne sætter i gang hos os, ud fra en metode der hedder: ”Lyt til ordet og hinanden”.

 

Alle er velkomne til denne aften. 

 

 

 

 

<- Tilbage
cookie information