Skrevet af sognepræst Hanne Lundsgaard

 

Søndag er en særlig dag, eller er den nu også det? – Der var engang da alting var lukket om søndagen, der blev ikke spillet fodboldkampe og holdt andre sportsarrangementer søndag formiddag. Og derhjemme var det en dag uden arbejde, en pausedag med hvile og afslappende og hjemlige sysler.

Hviledagen kom til helt fra starten. Efter Gud havde skabt verden brugte han den 7. dag på at hvile. Det førte til den konklusion at vi mennesker også skal hvile på den 7. dag. Selvom der ikke går en dag uden at nogen taler om stress og hvor fortravlede vi er nu om stunder, så er det meget umoderne at holde hviledagen hellig.

Selvom der tales om hvor vigtigt det er med pauser og ro, så er der ingen der for alvor argumenterer for søndagens genindførelse. Tværtimod har der igen været fremsat et nyt forslag om helt at afskaffe lukkeloven, for som det hedder det er formynderisk at bestemme over søn- og helligdagene. Folk må gøre hvad de vil og vil de købe flæskestegen den 24. december, så skal de have lov til det. Det påstås at være frihed.

Når vi nu ved hvor svært det er for nutidsmennesker at administrere det grænseløse arbejdsliv, når vi ved hvor mange der bliver syge af stress, hvorfor gør vi så ikke mere for at indrette vores samfund, så hviledagen og pauserne bliver en naturlig ting for flere? Søndagsåbent – det lyder forjættende. Det er som oftest positivt, når noget er åbent. Men måske er det ikke vores mulighed for handle og dyrke materialismen som skal sættes på søndags-dagsordenen. Ville det ikke være bedre for folkesundheden og for enhver af os, hvis det var mere værdifulde steder end butikkerne, der var søndagsåbne?

Søndagsåben natur, søndagsåbne hjem og søndagsåbne sind fx Måske kan åbningstiden i vores samliv udvides og få livet til at blomstre? Et åbent sind skaber mulighed for samvær og fællesskab. Et åbent hjem gør det samme. Den søndagsåbne natur giver os mulighed for at tænke på noget andet end arbejde og pligter. Den søndagsåbne natur giver luften til hjernen og udvider sjælens horisont. Naturen kan give os en tiltrængt pause. De søndagsåbne kirker kan gøre noget af det samme. I kirken er der nemlig plads til at få udvidet horisonten, der skabes rum for andre tanker end dagligdagens bekymringer. I kirken er der rum for en pause – der er mulighed for at hvile sindet.

Det var Gud der fandt på det med at den 7. dag skulle være en hviledag. Det er ikke ment som en belastende pligt, hviledagen er en gave til os fra Gud. Det er hverken Gud selv eller kirken som har behov for søndagen. Søndagen er til for menneskers skyld, det er os der er afhængige af hvile og pauser.

Vi kan sagtens gøre lige hvad vi vil – også om søndagen – Søndagen kan være en aktiv og travl dag på linje med alle de andre dage. Når alting er søndagsåbent er det jo let nok. Spørgsmålet er bare om det gavner vores eget ve og vel. Det er ikke altid at vi ved og vil vores eget bedste. Hvem har ikke prøvet at bruge søndagen til at få indhentet det man ikke nåede i en overbooket uge og et mere end fyldt liv, kun for at opdage at det ikke gav overskud i den efterfølgende uge, måske tværtimod. Skulle vi ikke hellere vælge vores søndagsåbne aktiviteter med større omhu. Lad os åbne vore kirker, åbne vores sind og åbne vores hjem for hinanden – og på den måde hjælpe hinanden med at få de tiltrængte pauser og den livsvigtige hvile ind i vores liv. Søndagen er livsnødvendig ikke for Guds skyld, men for vores skyld.