af sognepræst Hanne Lundsgaard

 

Julen er noget helt særligt, det er der sikkert mange gode grunde til. En af de vigtigste er at barnet er i centrum. Et barn er, helt uden sammenligning, det allermest fantastiske verden kan byde på. Det gælder naturligvis vores egne børn og børnebørn. Når man står med et nyfødt barn i armene og kikker det i øjnene, så bliver man ramt af kærlighed. Men ikke kun vores egne, også alle andre nyfødte skønheder vækker gode følelser i os. Helt subjektivt ser de fantastiske ud alle sammen.

 

Det er dog ikke alle børn, der bliver født som ønskebørn på det helt rigtige tidspunkt. Under krig og flugt og trange kår fødes også børn. Børn kan godt komme ubelejligt, og de kan også være temmelig besværlige. Ja, julens barn, Jesus, kan heller ikke ligefrem kaldes et ønskebarn, i hvert fald ikke for Josef og Maria. Maria var alt for ung og ugift, og Josef måtte, som en anden stedfar, påtage sig opgaven, være nærværende, drage omsorg for barnet og forsørge den lille og moren. Ønskebarn, kan man ikke kalde Jesus. Det skulle da lige være Guds ønskebarn. Men uanset hvilken turbulent ankomst barnet får, så er menneskers hjerter indrettet sådan, at vi alligevel gør vores bedste. Kærligheden kræver det på sin helt egen måde. Der er noget i os der altid vil kæmpe på trods af alt besværet. Man kan vende ryggen til, man kan lukke øjnene for barnets og dets tåre. Alligevel er man ikke uberørt. Før eller siden går børnene deres egne veje, og så håber vi, at vi som foræld re har givet dem tro, kærlighed og håb nok til at de finder en god og meningsfuld vej i livet. Børn er noget særligt, derfor synes mange også at julen skal tilpasses deres ønsker og behov.

 

Børn er noget særligt, og samtidig er børn noget af det mest jordnære, konkrete og almindelige som tænkes kan. Børn er bare børn. Barnet er i centrum i julen, det helt særlige barn – Jesus – verdens frelser som blev født på en alt for almindelige måde. Han var bare et barn – og samtidig Guds søn, som kalder på kærligheden i os. Hvordan kan man kende Jesus-barnet fra alle andre børn? – Forvekslingen ligger jo lige for. Når vi hører om Jesus, så ser vi alverdens nyfødte børn for os. Det er faktisk en god pointe. Man kan aldrig rigtig vide – Måske er det barn vi møder på vores vej Guds barn? Ja, det er det jo! Gud er blevet født, Gud er blevet menneske, og vi møder ham, når vi møder og ser hinanden. Ikke kun i børnene. Vi møder Gud i alle de mennesker, vi møder på vores vej, børn, unge, voksne. Om vi ser Jesus i dem er ikke så afgørende. Vi må lade tvivlen komme vore medmennesker til gode, og behandle dem som Guds børn. Julens glæde skal være for alle børn. Ja, vi er alle Guds børn, som hver dag skal dele fred og kærlighed med hinanden.

 

Glædelig jul!

Solbarn, jordbarn

bag din tynde hud

stråler mod os

kærlighed fra Gud.

Hør os, se os,

stjernebarn stig ned,

så jordens børn i alle lande

finder julens fred.

  

Flygtning, krigsbarn

hjemløs og forladt,

misbrugt, skadet

i den dybe nat

 

Glemt barn, skræmt barn

med sit sarte sind

ingen mærker

tåren på dets kind

                                     

Trodsigt, ensomt

barn som vil ha´ mer.

Trosbarn, Guds barn,

håber, venter, be´r.

 

Håbsbarn, fredsbarn,

barn af evighed,

vis hvert jordbarn

himlens herlighed.

 

Skirley Murray/Eyvind Skei