Om Sundkirken

Sundkirkedistriktet i Toreby Sogn set fra sidelinien og i bakspejlet
Af tidl. skoleinspektør Arne Heyn.


LOLLAND  RUNDT
var for et halvt hundrede år siden i Nykøbing Falster betegnelsen for en tur over Christian den Niendes Bro hen til Færgegården  derfra ad Sundby Allé ud til den røde skole i Øster Toreby og hjem langs kolonihaverne ved Linde Allé. På den tur havde man haft en dejlig udsigt over sundet, set byen fra den anden side og passeret det meste af den bebyggelse, der efter broens og banens oprettelse i henholdsvis 1867 og 1874 var kommet ved det tidligere færgested i Sundby.     

På turen, der kunne gøres både til fods og på cykel, og som oftest foregik ved aftenstide, mødtes man med venner og bekendte og fik sig en snak om dagens begivenheder, men kom man gennem byen tidligt på formiddagen, kunne man møde to ældre herrer, der tog deres morgenridetur fra deres respektive boliger på henholdsvis Jernbanepladsen og på Østre Allé, nemlig stiftamtmand greve F. C. Reventlow og biskop John Ammundsen, altså den lolland-falsterske stiftsøvrighed. Deres  tur gik netop ?Lolland rundt?,  og de har nok ofte drøftet de fælles anliggender undervejs, men jeg kan ikke forestille mig, at de to herrer nogen sinde har været inde på muligheden af  at opføre en helt ny kirke i det område, de red i. 


STIFTETS  STØRSTE  LANDSOGN
De var kommet over til Toreby,  der både areal- og befolkningsmæssigt var stiftets største landsogn. I første halvdel af 1900-tallet havde man oplevet en stigning fra 2.800 til 4.200 indbyggere. Forøgelsen var især sket i Sundby og Øster Toreby, hvor befolkningstallet i 1950 havde passeret de 1000. Inde i Nykøbing havde sognepræsten, Simon Fosdal, foreslået, at man på grund af den store udflytning til Nørrebro og Østerbro skulle tilgodese byens yderområder ved at indrette de to kirkegårdskapeller til gudstjenestebrug, og det var der nok en vis forståelse for, men den bydel, der var ved at vokse op på den anden side af sundet, hørte jo til Toreby sogn, selv om de fleste havde en nærmere tilknytning til Nykøbing kirke lige på den anden side af broen.


NABOSOGNET
Toreby har for mig i mere end halvtreds år været nabosognet. I drengeårene og ungdomstiden i  Nykøbing  har jeg tit siddet en aftenstund og set på solnedgangen over sundet og tænkt på, at hele den del af Lolland, jeg kunne se fra vinduet, havde noget at gøre med godset ?Fuglsang?.  Hamborgskoven, Færgegården, kornmagasinet, kolonihaverne, savværket, alléen og  Skejten, hvor vi ofte kom på ture og week-ender, tilhørte en dame, vi som søndagsskolebørn og som KFUM-Spejdere ofte havde mødt og betragtede med en vis ærefrygt.

Kom man forbi kirkepladsen i Nykøbing en søndag formiddag, så man ofte en herskabskusk, der sad på bukken af sit køretøj og ventede på at køre sin frue, Bodil Neergaard, over broen og gennem den lange allé hjem til ?Fuglsang? efter at hun havde deltaget i gudstjenesten. Nok var fruen kirketiendeejer i Toreby og havde gennem årene støttet det kirkelige arbejde i sognet ved oprettelsen af Sønderskovhjemmet, købet af den gamle rytterskole i Toreby til blandt andet søndagsskolevirksomhed og indretning af sommerlejre både ved Færgegården i Sundby, ved Priorskov i Nagelsti og på Flintingegården, men stiftsprovst Hans Dreiøe i Nykøbing var nok hendes mest yndede prædikant.


PRÆSTERNE  I  SOGNET
Sognepræst i Toreby sogn var fra 1924 til 1942 den tidligere førstepræst i Holsteinsborg og Sukkertoppen i Grønland, Valdemar Christoffer Frederiksen, der døde nogle få måneder efter at fru Neergaard havde holdt en afskedsfest for ham på Fuglsang. Han efterfulgtes i embedet af Martin Kristian Hansen, der havde været udsendt af Sudan ?missionen fra 1925 til 1935. Han gjorde et samvittighedsfuldt arbejde i sit store sogn, hvor befolkningstallet især i Sundby -området stadig steg. For at opnå kontakt med de nye indbyggere afholdt han bibellæsning både i Nagelsti og Øster Toreby skoler.


FRA KETTINGE OG FREJLEV
fulgte vi i årene efter besættelsen i vores menighedsråd udviklingen i det kirkelige arbejde i vores nordlige nabosogn, især omkring Fuglsang og  på Sønderskovhjemmet. Også en hel del drenge fra området var medlemmer i Kettinge FDF ?kreds, som også fik flere dygtige ledere derfra. Dog kom der ingen fra Sundby ? distriktet ? de havde jo nærmere til Nykøbing.  I 1962 blev Erling Jensen ansat som kaldskapellan med henblik på betjening af den østlige del af sognet, og man anskaffede en præstebolig på Kastanievej i Sundby.


KIRKEKOMITÉEN
I 1964 udnævnes Johannes Fogh som ny sognepræst. Samme år er der den 10. januar dannet en kirkekomité med Erling Jensen som formand, og den starter straks en husindsamling med det formål at få bygget et ny kirke i Sundby. To år senere nedsættes et byggeudvalg bestående af entrepenør Johs. Nielsen og arkitekt Svend Hegelund. Erling Jensen søger bort i 1966 og efterfølges af Svend Aage Nielsen, der vælges til formand for kirkekomitéen og det følgende år ved hjælp af et spørgeskema gennemfører en  kortlægning af behovet for en kirke i Sundby. Allerede den 25/2 1968 indsættes han i embedet som sognepræst i Toreby, og ny kapellan i Sundby bliver  Ole Ivertsen, der i 1970 er med til at reorganisere kirkekomitéen og vælges til formand for et forretningsudvalg, der foruden det nævnte byggeudvalg kommer til at bestå af lærerne Poul Rasch og Chr. Sellebjerg.


DE FØRSTE GUDSTJENESTER
I sommeren 1970 nedsattes også et arbejdsudvalg, der besluttede at starte en kirkelig aftenhøjskole. Det førte til, at man allerede den 4. oktober samme år i Sundskolens festsal kunne afholde den første gudstjeneste i området med biskop Thorkild Græsholt som prædikant, og herefter holdtes der gudstjeneste i Sundby den første søndag i hver måned. Lærer Eva Guldager ledsagede salmerne på gymnastikforeningens klaver, mens kordegnefunktionen blev udført på skift af kirkekomitéens medlemmer. Frivillige hjælpere sørgede også for festsalens omdannelse til gudtjenesterum ved opsætning af alter, knæfald og siddepladser, og opsætning på væggen af et trækors, der var udført af et af arbejdsudvalgets medlemmer, Knud Marqvorsen, Nagelsti.

Næste år tiltræder Ole Ivertsen en stilling  i Vestjylland og forlader Sundby den 1. juli. Vores sognepræst Hans Birger Milling konstitueres i de næste 9 måneder, indtil Peter Ohrt som ny kaldskapellan kan holde sin første gudstjeneste den 4. juni 1972, og lige efter nytår  - den 7. januar  er der radiogudstjeneste fra kirkesalen i Sundskolen.


SOMMERFESTER
I 1973  indgår kirkekomitéen lejemål af ?Kommunegården? på Eggertsvej med Nykøbing kommune for at få lokaler til kirkeskole og spejderarbejde.
Her begynder næste år, altså i 1974 de traditionsrige sommerfester, der har været afholdt i området hvert år lige siden. Det første overskud er på 5.400 kr., og de penge bliver brugt til at indrette Kommunegåden til forskellige mødeaktiviteter.

Gudstjenesterne i Sundskolens festsal forsætter hver første søndag i måneden, og 5. oktober 1975 kan man afholde 5-års jubilæum, hvor det igen er biskop Græsholt, der er dagens prædikant, og hvor man med Georg Græsholt som organist kan ibrugtage et orgel, som Toreby menighedsråd har anskaffet for 47.500 kr.


BYGGEGRUND  I  ØSTER TOREBY
Hen mod slutningen af året stiller Nykøbing kommune  en grund ved den røde skole i Øster Toreby til rådighed for et kommende kirkebyggeri. Den er på byrådsmødet opført til en værdi af 25.000 kr., som borgmester Børge Jørgensen omtaler som et symbolsk beløb, hvorefter byrådsmedlem Johannes Andersen mener, at i så fald kan man  stryge det ene nul,  og  byrådet vedtager derpå at sælge den for 2.500 kr. Med dette på plads kan udvalget tage rundt og se på nye kirker på Fyn og i Østjylland.
Et byggeprogram bliver udarbejdet i 1976 og af Toreby menighedsråd sendt til godkendelse i kirkeministeriet, og efter at denne foreligger i april 1977 behandler udvalget flere projekter, og man vælger at lader arkitekt Kaj Møller Nielsen udarbejde det endelige, som godkendes i ministeriet i januar 1979. Det viser sig ved en licitation, at byggeriet på den anviste grund vil blive alt for dyrt på grund af bundforholdene på pladsen, og man får derfor efter forhandling med kommunen ordnet et mageskifte og overtager en grund ved Linde Allé.


MENIGHEDSMØDE  OM  PRÆSTEANSÆTTELSE
I mellemtiden er Peter Orth flyttet til Fårevejle, og der afholdes i slutningen af 1978 et stort menighedsmøde på Sundskolen med biskop Græsholdt som leder for at få afklaret, om menigheden ønsker lærer ved Toreby skole Johannes Melchior Jensen som præst, hvilket en afstemning blandt de fremmødte viser med al ønskelig tydelighed. Johannes Melchior Jensen bliver derefter indstillet og kaldet til residerende kapellan i Toreby sogn og efter en ordination i Maribo domkirke indsat i Toreby kirke den 13. August 1978.         

 

BYGGESTOP I TO ÅR
I april 1980 kan man afholde en ny licitation, og der bliver indgået bindende aftaler, men kort tid efter kommer der et byggestop, der varer to år. I mellemtiden bliver den nye grund ryddet for beplantning, og netop fordi der er mennesker beskæftiget i plantagen, lykkes det at redde en lille dreng, der var gået ud på den tynde is efter sin hund. Først den 9. november 1982 kan menighedsrådet give startsignal til byggeriet . Amtsarkitekt Svend Hegelund kan ved et menighedsmøde i præsteboligen lige over for den kommende byggegrund, fremvise en model af bygningerne.  Der er nu tale om et menighedslokale, der indrettes som kirkesal med tilhørende møde- og undervisningslokaler  samt et ?Børne- og Ungdomshus?, der opføres for de indsamlede midler og får selvstændig ledelse.


GRUNDSTENSNEDLÆGGELSEN
finder sted 2. påskedag den 4. april 1983, og der kan afholdes rejsegilde allerede tre uger senere.  1. søndag i advent, den 27. november, foregår så endelig den højtidelige indvielse af det byggeri, der absolut ikke må kaldes ?Sundkirken?, men får navnet ?Toreby sogns menighedslokaler og Børne- og Ungdomshus?, og som pedel ansættes pr. 1. januar Hans Sørensen, der trofast bestrider dette hverv frem til udgangen af marts 1991, hvor man ansætter Knud Marqvorsen som kirketjener.
I kirkesalen må der dog kun afholdes gudstjeneste tre søndage i hver måned, og de kirkelige handlinger som konfirmationer  og begravelser henvises til sognekirken, men menigheden slutter op og fylder godt i rummet, og på 1-årsdagen for indvielsen kan man synge en festsalme, der er skrevet af kirkekomitéens formand Poul Rasch, og hvor et af versene lyder:


Her står et hus nu til ære for Gud,
ikke det knejser med tårne.
Menneskeskabt af en menigheds tro:
Tro på Guds Søn, den enbårne.
Helligånd! Nåde og klarhed giv!
Fylde din kirke med ånd og liv!


SET  MED  FREMMEDE  ØJNE
Fra kirkefondets generalsekretær Mogens Miland har vi en fin beskrivelse af byggeriet, som det tog sig ud fra hans synsvinkel:

?Allerede når man nærmer sig ?Sundkirken?, betages man af den smukke beliggenhed ved bredden af en lille sø omgivet af træer og grønne områder. Bygningernes form vedkender sig på stilfærdig vis, at det er en kirke. Det understreges yderligere af klokkestabelen på kirkepladsen og et trækors på den bygning, der rummer den foreløbige kirkesal, der kun har plads til 85, men ofte må rumme flere. Kirken er forbundet med centrets øvrige dele ved en rummelig forhal med udsigt over søen. Foruden undervisningslokale og mødelokale rummer centret også et Børne- og ungdomshus, der er selvejende. ?Sundkirken? er et udmærket eksempel på det ikke usædvanlige byggeri i etaper, hvor man i første etape lægger hovedvægten på at skabe et hjemsted for områdets forskellige aktiviteter og fællesskabsformer ? med et gudstjenesterum, der får sin endelige udformning i anden etape.?


EN  AKTIV  MENIGHED
Da Margareta og jeg et par år senere meddelte vores sognepræst i Kettinge, at vi agtede at flytte til Sundby, var hans første reaktion: Så kan I være sikker på, at I bliver sat i arbejde?, og det kom også til at stemme. Vi mødte en aktiv menighed, der deltog i tilrettelæggelsen af møder og arrangementer og blev ved det første årsmøde i kirkekomitéen præsenteret for beretninger fra udvalgene vedrørende  sangaftener, torsdagsklub, børneklub, sommerfest og sognemøder.


ÅRSMØDET  1987 
fremsætter et ønske om at få kirkesalen indviet til kirke, så der kan holdes gudstjenester hver søn- og helligdag og salen benyttes til alle former for kirkelige handlinger. Dette medfører en ret skarp polemik, som rækker helt frem til menighedsrådsvalget i 1988, der giver samme mandatfordeling som før valget, nemlig 5 til  sundkirkelisten  5 til sognefællesskabslisten  og  1 til socialdemokratiet. Et af resultaterne af valget bliver dog en revision af gudstjenesteordningen i sognet, der i 1989 blev godkendt af biskoppen, således at der årlig må afholdes 42 gudstjenester, men højmesse, hvor der før var morgen- eller eftermiddagsgudstjeneste, og to år senere forøges antallet af gudstjenester til 51, og samtidig opnås tilladelse til, at kirkesalen anvendes til bisættelser og højtideligheder i forbindelse med efterfølgende begravelse på udensogns kirkegård.


DEN  MIDLERTIDIGE  VÆG
i kirkesalen  var længe en slags symbol på et ønske om færdiggørelse af byggeriet og dermed en hindring for at komme til enighed om en indvielse af salen til kirke. Før menighedsrådsvalget i 1992 udtalte kirkekomitéen, at spørgsmålet om en udvidelse af kirkesalen ikke var aktuelt og at man ikke havde noget ønske om at opstille en særlig sundkirkeliste, men var indstillet på at medvirke til opstilling af en fælles liste for Toreby og Sundby menigheder. Samtidig opfordrede man det siddende råd til at anmode stiftsøvrigheden om at foretage en indvielse til efteråret.


KIRKEINDVIELSE
Endelig kunne biskop Græsholt så palmesøndag den 4/4 1993 foretage den højtidelige indvielse af kirkerummet og samtidig blev kirkens nye messehagel taget i brug. Den var udført af kunstneren Inge Bach, Maribo og betalt af Sundkirkefondets midler. Formanden for byggeudvalget, forstander Johannes Andersen kunne i sin tale udtrykke  sin glæde over den enighed, der har ført til, at der nu står en kirke i Sundby. Blandt de mange taler kom der en opfordring fra den tidligere organist, fru A. Agger om at anskaffe et ordentligt instrument, så der måske var håb om at vi kunne få en uddannet organist. Og så var der fra biskoppen en påmindelse om ikke at hvile på laurbærrene.


PRÆSTESKIFTE
I mellemtiden var Johannes Melchior Jensen fratrådt som sognepræst med udgangen af 1994 og den 29. januar blev Dan K. Månsson indsat som sognepræst i Toreby kirke og i Sundkirken.


SUNDKIRKEKREDSEN   
Kirkekomitéens formål ?at bygge kirke? var nu opfyldt, og ved det følgende årsmøde vedtog man en navneændring og formulerede formålet som ?at virke for menighedens liv og vækst gennem mødevirksomhed for alle aldersgrupper i og ud fra Sundkirken.?
Den største aktivitet er fortsat den årlige sommerfest den 2. lørdag i august. Over hundrede frivillige medarbejdere er den dag med til at skabe en tryg økonomisk ramme for Børne- og Ungdomshuset og forøge de midler, der står i Sundkirkefonden.
Denne fond, der bestyres af Sundkirkekredsens ledelse, betalte den nye messehagel og var i stand til at tilbyde 10 procent af anskaffelsessummen for et nyt orgel.  Menighedsrådet besluttede i 1996 at anskaffe et nyt orgel, der blev leveret af Marcussen & Søns orgelfabrik i Åbenrå og indviet den 1. september af biskop Holger Jepsen.


DET  NY  KIRKEBYGGERI
Ved et provstesyn i 1997 bliver det pålagt det nye menighedsråd at undersøge mulighederne for at få bygget Sundkirken færdig. hvilket medfører en del møder i rådet, men allerede det følgende år kan man anmode Sundkirkekredsen om at indstille to personer til et kirkebyggeudvalg, der begynder sit arbejde i begyndelsen af 1999. I sommeren 2000 kan menighedsrådsformand, provst og biskop foretage de første spadestik til byggeriet, og Hellig 3 kongers søndag den 6/1 2002 indvier Holger Jepsen den fuldførte Sundkirke.


SUNDKIRKEKREDSENS  LEDELSE
kan nu se tilbage på en årrække, hvor der i området er skabt en pionerånd, der har givet sig udtryk i et godt arbejdsfællesskab. Der er skabt en række traditioner, der kan videreføres til glæde for den menighed, der samles i kirken, f. eks. den frivillige kordegnetjeneste. Til styrkelse af arbejdet har det i de senere år været muligt af fortsætte med tilskud til en række anskaffelser. Mest synlige er nok de messehageler, som Lene Abildgaard Knudsen Lemvig har skabt til kirken. Når den næste bliver færdig og tages i brug anden søndag i advent 2003 kan vi i kirken glæde os over hele tre af de liturgiske farver, og vi kan igen finde Poul Rasch?s salme frem fra lommen bag i vores nye salmebog og slutte med:  
   
?Kirker skal bygges af levende sten
grundfast som huse på klipper.
Dåben og nadveren grundstene er,
ordet og lovsangen lyder.
Takken for livet vi synger ud:
Lov, pris og ære vor Fader ? Gud!?

Salme skrevet til Sundkirkens 1-års fødselsdag af Poul Rasch, 1984.

Mel.: Du, som går ud fra den levende Gud?

Gud, som velsignelse lyser mod os
nådig og mildt fra det høje,
hjælp os med tak og med tjenende sind
her for din vilje os bøje.
Lær os at bede - ja, hør vor bøn
til dig Gud Fader, Guds Ånd, Guds Søn.

Søndag1 vi fejrer i håb og i tro,
over os nåden du gyder.
Her i dit hus vil din kærlighed bo
trofast, som ordet det lyder:
Gå med mit budskab og bring det ud,
døb dem og lær dem om Himlens Gud!

 

Her står et hus nu til ære for Gud,
ikke det knejser med tårne.
Menneskeskabt af en menigheds tro:
Tro på Guds Søn den enbårne.
Helligånd! Nåde og klarhed giv!
Fylde din kirke med ånd og liv!

 

Kirker skal bygges af levende sten
grundfast som huse på klipper.
Dåben og nadveren grundstene er,
ordet og lovsangen lyder.
Takken for livet vi synger ud:
Lov, pris og ære vor Fader - Gud!


1. Oprindeligt: ?Advent?. Senere ændret til ?søndag?.
Poul Rasch, 1984.

Salme til Sundkirken af organist Per Nedergaard Hansen, 2006.

En menighed er grundet...

Melodi: Per Nedergaard Hansen 2006 eller Nu blomstertiden kommer (DDK 307)

1. En menighed er grundet
på himlens ord og lys;
til Gud er kirken bundet,
af Gud skal den fornys.
Han holder den i live,
så fællesskabet gror.
Vor Fader sit vil give
til lille og til stor,

2. For hver en lysets kilde
er skabt af himlens Gud;
han gør, hvad ingen ville,
han lyser mørket ud.
I verden må vi vandre
og frygte dødens gab,
men lyset vil forandre
og mørket lide tab.

3. Kan Jesu blod nu vinde
al klodens håb og fred?
Kan trøst og nåde finde
fra himlen til os ned?
Vil staklen i det fjerne
og nære hjælpen få?
Kan livets skaberhjerne
mon alle ting forstå?

4. Mod jordens hjertekulde
du dagligt kæmper her;
og er vi under mulde,
da er du med os dér.
Det var så dødsens værre,
hvis ikke det var hændt,
at Gud, vor rednings Herre,
sit lys til os fik sendt!

5. Nu er der håb for alle,
for barn og far og mor,
Gud ønsker os at kalde
ved navn og ved sit ord.
Til frihed er vi bundet
i lysets klare skin,
da Kristus selv har vundet
hvert barn i himlen ind!

Per Nedergaard Hansen,
2006.


Salme og melodi kan læses som pdf-fil ved klik her.