Toreby Kirke - Toreby Sogn - Sundkirken

Bare det var søndag hver dag!

af sognepræst Hanne Lundsgaard 

 

 

Hvor ville det være skønt, hvis man kunne holde søndag hver eneste dag. Sove længe, gå i haven og slappe af. Tænk hvis man kunne være fri for dagligdagens trummerum, madpakker, lektier og travle indkøb. Så kunne man bare gøre ingenting, eller gøre lige det man har lyst til.

 

Men livet består ag både dagligdage og søndage, og det er der nok en god pointe i. For det gode ved søndagen er jo, at den ikke er som alle de andre dage. Som barn synes jeg det var en kedelig dag, fordi der ingenting skete. I det traditionelle kristne samfund gjorde man en dyd ud af denne søndagskedsomhed. Man tog det pæne tøj på, gik i kirke, spiste søndagsmiddag og gjorde vitterlig ingenting. Hverken strikketøj, havearbejde eller rengøring var søndagsbeskæftigelse. Sådan er det ikke mere, i dag har søndagen mistet noget af sin "anderledeshed". Børnene behøver ikke længere synes at det er den længste og kedeligste ugedag. Og det er nok godt nok. Alligevel er der en god idé i, at alle dage ikke er ens. Så kan man glæde sig til den dag, der ikke er som de andre.

Når vi fejrer gdstjeneste om søndagen, er det for at få en god start på ugen, få gode ord med os om mening og retnig i livet. Guds-tjenesten i kirken binder livet sammen med Gudstjenesten til hverdag, hvor Gud kalder os til at tjene og elske hinanden med vores arbejde, og det vi ellers gør. Tilværelsen består af denne vekselvirkning mellem hverdag og fest.

Tiden fra jul til pinse kalder vi i kirken festhalvåret. Det er den periode, hvor helligdagene ligger som perler på en snor. Hverdagene afbrydes af den ene festlighed efter den anden, det er en travl tid for mange - også hvis man fejrer dagene med kirkegang. Derefter følger Trinitatistiden - det er kirkeårets hverdage. Her handler det om troens helt almindelige dagligliv. Og hvad det betyder at være og leve som kristen fra morgen til aften, fra mandag til fredag. Beretningerne, som vi høer, handler om Jesu liv på jorden, om hvad han gør, og hvordan vi kan følge hans eksempel. Det er ofte ganske jordnært. Dagligdags simpelthen. Under budskabet "at elske Gud og elske sin næste" er det at gøre søndagns budskab til hverdagens leveregel - og så er opgaven ikke at passe sig selv og gøre ingenting, men at være medarbejdere på hinandens glæde og leve livet med de mennesker, der er omkring os både til fest og i hverdagen.

cookie information