Toreby Kirke - Toreby Sogn - Sundkirken

Det er ikke godt, at mennesket er alene

af Christina Mielcke

 

Dengang i begyndelsen, da Gud havde hængt stjernerne på himlen, tændt for solen og ladet planter og dyr myldre frem på jorden, så Gud ud over det hele, og tænkte ved sig selv, at det var rigtig godt, det her. Så skabte Gud mennesket, og så var der pludselig noget, der ikke var så godt. Gud kunne godt selv se det og sagde til sig selv: ”Det er ikke godt, at mennesket er alene”. Gud kunne heldigvis selv afhjælpe manglen og skabte derfor et menneske mere til stor glæde for det første.

 

Det er egentlig lidt mærkeligt at tænke på, at selv i Paradisets have, tæt på Gud og med alt hvad man kunne ønske sig inden for rækkevidde, er den første menneskelige følelse, vi hører om, ensomhed. Vi er kun nået til andet kapitel af Bibelens første bog, det er altså en ganske grundlæggende ting for mennesker, vi har brug for hinanden, for andre mennesker. Vi er skabt til fællesskab.

 

Der er dem, der vælger noget andet, at isolere sig, at trække sig væk fra fællesskabet. Munkevæsnet begyndte med eneboere, der slog sig ned i ørkenen, for at koncentrere sig om at være Gud nær, men selv munkene fandt efterhånden sammen i fællesskaber, i klostre, og organiserede sig i ordner. Måske fandt de ud af, at Gud kan føles meget fjern i ensomheden.

 

Det er noget ganske andet at være alene, når man selv har valgt det, end hvis det er en påtvungen ensomhed. Hvis ensomheden skyldes at man af den ene eller anden grund er faldet ud af de fællesskaber, man ellers har været en del af. Hvis skilsmisse eller dødsfald har taget familien fra det menneske, og det ikke længere kan være en del af arbejdsstyrken i samfundet, og vennerne er faldet fra eller måske aldrig har været der, så kan man blive virkelig alene, også i et samfund som det danske, hvor vi ellers bor så tæt sammen og har sat vores omsorg så meget i system.

 

Det er ikke kun ældre mennesker, der har oplevet, at døden har hentet deres nærmeste og kæreste, der oplever ensomhed, det gør unge mennesker også. Især hvis de kun har kontakt til flygtige og ustadige fællesskaber, som det kan være tilfældet, mens man går i skole, studerer og måske går meget i byen og fester. For hvad sker der så, når skolen slutter, eller man ikke har råd eller lyst til at feste videre? Når hverdagen og problemerne melder sig, opdager mange pludselig, at de står alene tilbage. De havde ikke knyttet de venskabsbånd, som de selv troede.

 

Ensomhed er et stort problem i dagens Danmark. Men det er et af de problemer, som vi godt kan gøre noget ved, også hver især og lige nu og her. Et smil og et par venlige ord i hverdagen gør underværker, bare det at hilse på naboen eller de andre i opgangen er en rigtig god begyndelse, og så er der vores besøgstjenester. Både Ældresagen og Røde Kors har en, og det har vi også her i Toreby Sogn. Vores folder ligger i kirkerne, på kirkekontoret, plejecentrene og på vores hjemmeside. Og ellers kan man kontakte præsterne eller sognemedhjælperen for at høre mere (se kontaktoplysninger side 2). Besøgstjenesterne har altid brug for nye beøgsvenner. Har du overvejet, om det var noget for dig? Der er mennesker, der sidder og venter og håber på besøg. Mange af dem kan ikke andet. Og som vi hørte står det skrevet, at det ikke er godt, at mennesket er alene, for det er skabt til fællesskab af Gud.     

 

 

cookie information