Toreby Kirke - Toreby Sogn - Sundkirken

For gavernes skyld?

 

af sognepræst Christina Mielcke

 

I skrivende stund er årets konfirmander efterhånden sendt godt ud af alle landets kirkedøre med hænderne fulde af blomster og lykønskningskort. De er ofte blevet fragtet væk efter konfirmationsgudstjenesten af spændende køretøjer af alle slags fra trillebøre til lejede veteranbiler og er nok blevet kørt til et festlokale, hvor der ventede dem en lækker middag og et overdådigt gavebord. Det skal være dem velundt. Stort tillykke til dem alle herfra.

 

Ofte bliver de unge mennesker skudt i skoene, at de nok kun bliver konfirmeret for festen eller gavernes skyld, og der er da uden tvivl også nogle, der har det sådan, men gør man sig den ulejlighed rent faktisk at tale med konfirmanderne om, hvorfor de vil konfirmeres, taler de selv om traditioner i familien, som skal samles, for at fejre dem, hvilket de tit glæder sig mere til end gaver og fest. Enkelte siger også lige ud, at det er fordi de tror på Gud.

 

Forud for festen og selve konfirmationen ligger konfirmationsforberedelsen med bibellæsning, salmesang og diskussioner om livets store emner. Vi præster er heldige, for vi får lov til at tale med de unge om tro og tvivl, om fællesskab og ansvar, sorg og glæde, liv og død. Derfor ved vi også, at de føler stærkt og tænker dybt – når de får lov til det, og telefonerne er slukket og lagt væk. I konfirmandlokalet bliver deres tanker hørt, de bliver taget alvorligt, måske derfor kan de unge faktisk godt lide at være der.

 

Så er det en smule forstemmende at møde den gængse holdning blandt voksne i medierne, at alt de unge ønsker sig er et gaveorgie og en fest, der kun drejer sig om dem. Men nu er det jo forældrene, der arrangerer transporten og køber gaverne, lejer festlokale adskillige år i forvejen og bekoster dyrt tøj eller timelange frisøraftaler på deres børn. Så hvis vi skal pege fingre, så peg i det mindste det rigtige sted hen. Jeres børn bliver netop så grådige, som I selv opdrager dem til at være, kære forældregeneration.

 

I kirken oplever vi ikke de unge som grådige eller beregnende, men tvært imod som mennesker, for hvem venskaber og familien er vigtige holdepunkter, og kirkelige traditioner er en mulighed for at se en måske splittet familie, bedsteforældre, onkler, tanter og andre, som de ikke ser i deres hverdag. Ja, de vil gerne fejres, mærke deres forældres stolthed, føle sig som centrum for familiens opmærksomhed og kærlighed for en dag. Hvem vil ikke det?  

 

 

cookie information