Toreby Kirke - Toreby Sogn - Sundkirken

Fred og ro

af sognepræst Hanne Lundsgaard

 

Jeg har været på ferie. Det er jeg jo ikke alene om. I år gik ferien til Læsø. Et meget fredfyldt sted, hvor cyklerne var ligeså talrige som bilerne. Og hvor hverken toget eller motorvejen kan nå frem med sin trafikstøj. Selvom jeg og vi ikke var alene, så var der ellers en hel befriende fred og ro, som gjorde godt i både hjertet og tankerne.

 

Man kan jo holde ferie på mange måder og mange forskellige steder. Det er ikke alle steder, der er ligeså rolige som Læsø. Men uanset hvor man holder ferie, så er ferien fred for dagligdagen og dens bekymringer. Det kan være ganske befriende.

 

Tilbage igen i hverdagen går tankerne på hvordan, hvornår og hvor der kan findes ro og fred for både sjæl og krop. I kirken bl.a. Sundkirken er åben for besøgende, når vi (præst og andet personale) er på arbejdet. Vi har nyindrettet vores lille andagtshjørne, hvor man kan sætte sig. Der er bibelord i krukken, og kortene i kassen er der for at blive brugt. Man kan tænde et lys i lysgloben, eller man kan bare sætter sig, hvor man har lyst og lade freden komme over en.

 

I Biblen er fred ikke kun fravær af krig, heller ikke kun en indre fred. Fred er mere omfattende, fred er også fremgang og lykke. Lykke er når det går godt, når vi har medgang, fordi vi ved os elsket. Måske den lykke man kan opleve, når ferien går godt og både små og store er glade. Når Jesus bringer fred til mennesker, så skaber han med sin død og opstandelse, fred med Gud. Her betyder fred også frelse. Fred med Gud og fred med mennesker hænger sammen.

 

Måske kan kirkens ro give kræfter til at gå ud i larmen og tilbage til dagligdagens bekymringer med nyt mod.

 

En fotokonkurrence i Norge havde givet opgaven at tage billeder med temaet “fred”. Da dommerkomiteen havde fundet frem til vinderbillederne, blev de udstillet.

3. præmien var et smukt billede af kridhvide svaner mellem åkander på en stille og klar skovsø.

2. præmien var nærmest et gammeldags norsk julekort af en bjælkehytte, hvor varmt, gult lys, strømmede ud af ruderne og lagde sig som små firkanter på sneen, mens røgen steg op af skorstenen.

“1. præmie” stod der under vinderbilledet. Folk der så det standsede uvilkårligt op og undrede sig. Ved første øjekast var det som om billedet ikke passede til temaet. Det var et billede at et vandfald. En vilter fjeldbæk kastede sig i voldsomme spring ned ad den stejle skrænt hen over skarpe sten mellem dværgbirk og buskads. Skumsprøjtet stod i en dampende tåge op fra dybet. Men midt i vandfaldet havde en lille birk haget sig fast, og på en at træets grene sad en fugl med hovedet under vingen og sov. Midt i det vilde vandfald havde fuglen fundet sit trygge sted. Vandfaldet beskyttede mod rovdyr og andre farer inde på land. Her var fuglen tryg midt i elvens bulder og brag.

Hvor kan man finde ro og fred? Man kan opsøge det i naturen, i kirken, i familien. Fred i livet hænger sammen med frelsen, altså fred med Gud. Men Guds fred er måske netop tryghed midt i det brusende liv, som fuglen fandt det midt i vandfaldet. Fred handler ikke om at leve i en afsondret glansbilledverden med svaner i skovsøer. Ro er ikke norsk juleidyl, men at finde et trygt hvilested i verdens larm – som fuglen midt i vandfaldet.

 

 

 

cookie information