Toreby Kirke - Toreby Sogn - Sundkirken

Hvem er ham der Sankt Hans?

 

af sognepræst Christina Mielcke

  

Sådan kunne et spørgsmål til vores midsommerfejring sagtens lyde, for vi husker ikke altid, at det faktisk drejer sig om Johannes Døberen. Jesu fætter, søn af Elisabeth og Zakarias, som blev født et halvt år tidligere end Jesus. I de nordiske lande blev det altid meget populære navn Johannes ofte forkortet til Hans. Det er altså Johannes Døberens fødselsdag, vi fejrer med bål og midsommerfest.

 

Johannes Døberen var ifølge Det Ny Testamente en barsk herre, som gerne skældte ud på alle autoriteterne og deres mangel på fromhed. Han gik klædt i tøj af kameluld og levede af græshopper og vildhonning. Den skarpe stil gav ham et stort publikum, som nysgerrigt troppede op ved Jordanfloden for at se de mange omvendte blive døbt, eller de kom måske for at høre, hvem Johannes harmfuldt anklagede for at leve i synd. Det sidste kom til at koste Johannes hovedet, da han gik i rette med kong Herodes, der havde giftet sig med sin tidligere svigerinde. Vi kender jo nok historien om den skønne prinsesse Salome, der dansede for kongen. Herodes lovede hende, hvad som helst, hun forlangte, som tak for dansen. På sin hævngerrige moders vegne bad hun om Johannes Døberens hoved på et fad – og det fik hun.

 

Midsommerfestens bål kommer egentlig af en folkelig overtro, som hævder, at ilden vil holde alt det onde på afstand, så hekse og trolde og andre uhyggelige væsener ikke tør nærme sig byen og indbyggerne, men det er ret oplagt at fejre Sankt Hans med bål, for Johannes Døberen talte gerne og varmt for, at de som ikke omvendte sig og fulgte Guds bud og som et godt træ bar gode frugter, skulle ende i en straffende ild. Måske endda en ild, der aldrig slukkes. Noget han tilsyneladende særligt nød at sige til præsterne og de skriftkloge, når de endelig havde taget turen ned til floden for at se, hvad han var for en, ham den højtråbende prædikant. Johannes talte også om Jesus som den, der skulle døbe med Helligånd og ild, hvor han selv kun døbte med vand. Ilden er altså et billede, som Johannes selv brugte en del.

 

Vore midsommerfester i nutiden er meget organiserede. Ikke mindst fordi lovgivningen kræver, at nogen er ansvarlig for bål og fest, så det ikke ender i ildebrande og gadeslagsmål. De fleste af den slags fester ligner nok hinanden ret meget. Der holdes taler af indbudte politikere eller måske den lokale præst. Is og pølser sælges fra boder, og der er nok også noget, der kan underholde børnene, enten det så er hoppeborge eller snobrødsbagning ved spejderne. Sådan har det ikke altid været. En gang i 1500-tallet var festerne faktisk så løsslupne, at de blev helt forbudt. Præsterne, der ikke var begejstrede for folkelige udskejelser, vedtog selv imellem sig på et stort møde, at de ville skrive navnene op på dem, de måtte træffe på gader og veje Sankt Hans aften og derpå give dem til kongens lensmænd. Så kunne de lære det!

 

Heldigvis lever vi i tider, hvor alle har lov til at blive længe oppe i den lyse sommernat, om vi så holder fest eller ej. Er vi til bålfest på Sankt Hans aften, kan vi nu mindes Johannes og hans kradse prædikener, mens vi ser ilden spise sig grådigt gennem grene, haveaffald og heks. For nu ved vi, hvem ham der Sankt Hans er. 

cookie information