Toreby Kirke - Toreby Sogn - Sundkirken

Julen varer lige til påske…

 

af sognepræst Hanne Lundsgaard

 

 

Vi havde dårligt sunket andestegen før en større teologisk diskussion om påsken dukkede frem.

 

Den 25. december kunne man i Jyllandsposten læse et interview med sognepræst Per Ramsdal, hvor han kom med flere kontroversielle og opsigtsvækkende udtalelser. I skrivende stund bølger diskussionen stadig. Per Ramsdal må biskoppen i København og den teologiske professor tage sig af.

 

Men de teologiske emner som er bragt på banen er interessante for de fleste. Både præster og ”almindelige” mennesker vil gerne tale om opstandelse og håb. Hvad kan og tør vi tro på? Hvad med alt det vi ikke kan forklare og forstå? - Det er der en hel del af i kristendommen. Korsets gåde og påskens mysterium er evigt aktuelle overskrifter for det, vi læser i biblen og hører i kirken. Men uanset hvor meget vi tænker og læser og studere og samtaler så kommer vi aldrig til bunds i mysteriet.

 

Troen og håbet – og kærligheden med – er ikke noget vi kan putte på en rationel formel. Det er ikke matematik eller fysik, men noget større end det. Det betyder ikke at man ikke må bruge sin hjerne, sin logik og sin fornuft. Man skal ikke lægge hovedet fra sig for at tro. Gud har givet os hjernen for at vi skal bruge den, også til at erkende at der er ting der er større end os.

 

Trosbekendelsen og biblen er det uomgængelige grundlag.  I biblen har de 4 evangelister fortalt hver deres historie om Jesu opstandelse. De giver ikke et klart og entydigt billede af hvordan det rent faktisk skete. Men de fortæller om en begivenhed, som folk blev ramt af. Kvinderne var målløse. Den opstandne gik gennem lukkede døre, og selvom han virkede bekendt, kendte de ham først, da han sagde deres navn og delte nadverens brød og vin med dem. Det er meget fysisk forklaret, og samtidig uforståeligt og mystisk.

 

Opstandelsen har som begivenhed og mysterium ramt mennesker lige siden da. Vi mødes i kirken på den baggrund.

 

Døden fik ikke det sidste ord, og døden får ikke det sidste ord. Det er det håb som er en del af korsets gåde. Det er det levende håb, som forkyndes, ikke bare til påske, ikke bare om søndagen, men også når vi holder begravelse. Derfor hører man også påskeevangeliet hver eneste gang der er begravelse i kirken. Et uforklarligt men levende håb, som bærer vore døde og som giver os andre mod til at leve videre, mod til at tro og mod til elske midt i den verden, hvor alt ikke kan måles og vejes og passes ind i naturvidenskabens tankegang.

 

Julen varer lige til påske, eller påsken varer lige til jul, for korsets gåde er forudsætningen for menneskers stadig bliver ramt af det, som skete for 2000 år siden.

 

 

Hanne Lundsgaard

 

I en af de allermest populære og elskede påskesalmer synger vi bla:

 

3. Kærligheden, hjertegløden

stærkere var her end døden,

heller giver du end tager,

ene derfor dig behager

korsets død i vores sted!

 

9. Ja, jeg tror på korsets gåde,

gør det, frelser, af din nåde.

Stå mig bi, når fjenden frister!

ræk mig hånd, når øjet brister!

sig: Vi går til Paradis!

                           N.F.S. Grundtvig

DDS 192 v. 3 + 9

cookie information