Toreby Kirke - Toreby Sogn - Sundkirken

- Men vi kommer altid i kirke til jul!

 

af sognepræst Christina Mielcke

 

Åh, hvor har jeg hørt den sætning mange gange i mine blot fem år som sognepræst i Toreby. Julen er og bliver danskernes foretrukne kirkelige højtid. Vi flokkes i kirkerne i hele december måned. Til adventsarrangementer, børnehavegudstjenester og skolejul. Og selve juleaften er kirkerne så velbesøgte, at vi mange steder må holde flere gudstjenester i rap for at få plads til alle. Jeg gik også selv i kirke hver juleaftensdag, før jeg blev præst. I Slagelses største kirke, Sankt Mikkels Kirke, hvor der af og til alligevel ikke var siddepladser nok. Præsten bemærkede da tørt fra prædikestolen, at de nok skulle sætte flere stole frem til juledag.

 

Men hvorfor møder vi så talstærkt frem til netop julegudstjenesten? For trofaste kirkegængere kan det selvfølgelig være fornøjeligt at høre, hvor dybt præsten har måttet grave i skuffen af gode idéer for at finde på noget nyt at sige om teksten, juleevangeliet, som vi prædiker over utallige gange hele december måned hvert eneste år. For mit eget vedkommende var det for ordenes skyld, både Guds ord om fred til mennesker med Guds velbehag, og præstens ord om hvordan det skal leves i en virkelighed, der somme tider er alt andet end fredelig. Men også for fællesskabets skyld. Denne ene gang om året, kan vi trygt regne med at der også er mange andre end os selv, der søger i kirke, og at vi alle synger med på salmerne. Man bliver mærkeligt lykkelig og taknemmelig, mens man sidder der, klemt inde mellem våde overfrakker, urolige småbørn og tungt parfumerede damer i stiveste puds.

 

Og så går vi alle sammen hjem, forhåbentlig glade og opløftede, til vores egen julefejring derhjemme. Måske med hele familien, hvordan den nu ellers er sat sammen af store og små, med god mad og pakker i store mængder, eller måske til en stille aften alene. Der kan være velsignelse i begge dele. Præsten går også hjem, lidt træt, men som regel glad og taknemmelig efter at have sagt god jul til resten af personalet i kirken - og på gensyn i morgen. For med juleaften er julen jo kun lige begyndt i kirken. Næste morgen er der gudstjeneste igen. Julemorgen, som jeg holder så meget af. Stilheden hviler over byerne, når resten af Danmark sover længe. Kun de trofaste og morgenfriske kirkegængere mødes med et ”glædelig jul” denne morgen, hvor luften synes at være ladet med Guds velsignelse. Måske er det bevidstheden om, at nu går resten af verden også i kirke for at prise og takke Gud, for at Han lod sin søn komme til os, der gør netop denne gudstjeneste så meningsfuld, men jeg tror nu også, at englene er iblandt os julemorgen.

 

Det er ikke nødvendigt at sætte ekstra stole frem, for ikke mange har opdaget hvor vidunderlig juledags højmesse er. Hvor inderligt julesalmernes toner løfter sig i det julesmykkede kirkerum. Måske skulle familien Danmark prøve at komme også dagen efter festen. Give det højtidelige en chance for at gribe hjerterne, som den korte, folkelige version af gudstjenesten gør det aftenen før. Jeg vil glæde mig til at se jer i kirken igen i år, hvad enten I kun kommer juleaften, eller vi også skal mødes til de øvrige gudstjenester.

 

cookie information