Toreby Kirke - Toreby Sogn - Sundkirken

Noget om stedsans....

af sognepræst Hanne Lundsgaard

Efter en uges kursus på præstehøjskolen med fokus på stedet, er jeg begyndt at se på stederne omkring mig med helt nye øjne. Stedsans hedder det vist. I den gængse betydning hævdes det ofte at mænd har bedre stedsans end kvinder, dvs de kan bedre finde vej. Men til hvad? kunne man spørge. Stedsans er andet end at finde vej, det også sans for steder – og der har kvinderne vist ikke noget at lade mændene hører. Når et sted er noget særligt for os, så er det fordi stedet har fået en særlig betydning for os.

Er betydningen negativ, så kan det fører til at vi undgår stedet; vi kommer ikke tilbage, fordi vi nødig vil mindes om det, som vi ikke bryder os om. Der findes sågar steder som i vores bevidsthed optræder som ikke-steder. Lufthavne, banegårde, indkøbscentre, fabrikshaller og andre anonyme steder, som ligner hinanden uanset hvor på kloden de er. Steder hvor ingen kommer for at være. Historieløse steder, som ikke siger os noget. Det slags steder har de færreste sans for. Derimod spiller de steder der har særlig positiv betydning for os, en stor rolle i vores liv og vores bevidsthed.

Det er derfor det kan være så fantastisk at komme hjem. For hjem er vores sted. For hver dag der går, tilføjer vi stedet flere historier. Barndomshjemmet står ofte i et særligt lys. Og det skær os i hjertet at høre og opleve hjemløshed. For den hjemløse mangler jo lige præcis det, et sted.

Gode steder behøver ikke være der, hvor vi bor. Det kan være steder, hvor vi kommer ofte, steder vi godt kan lide. Måske fordi de er smukke, som den fredfyldte plet i skoven, eller bænken med udsigt til vandet. Det kan være stederne har betydning p.g.a. de mennesker der knytter sig til dem.

Kirkegården og kirken kan også være steder for os, steder, hvor form og indhold hver for sig eller til sammen skaber meningsfulde øjeblikke for os. Her i sognet har vi en gammel og en ny kirke, 2 meget forskellige steder i udseende. Steder som er gode på hver deres måde. Efter mange år som præst i gamle kirker, har det givet mig en fornyet stedsans at blive præst i en ny kirke. Det gamle har traditionens tyngde, og det kan veje tungt. Mens den nye kirke har nyhedens lethed over sig. Her er ikke langt fra præst til menighed, her er ingen historiske klenodier. Her står evangeliet klart og frisk på en måde, som skærper mine sanser – også stedsansen.

Salmerne, evangeliet og ritualerne er præcis det samme begge steder. Dette bekræfter, hvad jeg nok anede, at stedet på ingen måde er ligegyldigt. Tværtimod er vi selv med vores tilstedeværelse med til at skabe stedets historie og gøre det tilfældige sted til vores sted. Derfor er det så vigtigt at netop vi er til stede.

- Og Gud, ja, Gud er alle steder. Han er ikke begrænset af kirkemure, traditioner og menneskers snæversyn, ja, selv på ikke-stederne er jeg overbevist om at vi kan møde Gud!

 

Hanne Lundsgaard

 

 

 

 

 

cookie information