Om-sorg

Skrevet af sognepræst Hanne Lundsgaard

Omsorg, det er egentlig et sjovt lille ord. Let at dele i to, så det i stedet bliver ”om sorg”. Den sidste del ”sorg” forbinder vi med noget trist. Sorg er noget vi alle sammen bliver udsat for i vores liv. Vi sørger, når vi mister nogen vi holder af. Men også i mindre målestok er der sorger i menneskers liv. Bekymringer og sorg møder vi alle sammen. Når der sættes et ”om” foran, så er det noget vi har sammen. Omsorg handler om, at vi bekymrer os for andre og deres liv. Når vi drager omsorg for andre, så sørger vi for hinanden på forskellig vis. Vi hjælper hinanden, måske med praktiske ting, måske på mere ukonkrete måder. Vi kan vise omsorg for vores ældre ved at købe ind for dem, slå græsset eller hækken eller hjælpe dem med at få mobiltelefonen eller pc’en opdateret. Måske viser vi vores omsorg for andre, ved at vi sørger for at holde god kontakt med dem. Vi ringer til hinanden, vi skriver et brev eller en besked og vi besøger hinanden. Mennesker der bor alene eller er alene kan have ekstra brug for, at andre husker dem. Omsorg kræver tid og engagement – vi ved det godt – og det er ikke altid man kan og vil – Til tider kan omsorgsarbejdet synes uendeligt, og så kan man miste modet og gør ingenting. Men lidt omsorg er altid bedre end ingen omsorg. Det gælder også i den mere professionelle del af omsorgsarbejdet. I ældreplejen og i sundhedsverdenen er der brug for omsorgsfulde medarbejdere.

For år tilbage hed kommunens ældre- og aktivitets-centre omsorgscentre – jeg ved ikke hvornår navnet blev ændret – Det var ellers et godt navn. Aktivitet og samvær kan give håb og mod – og på den måde være med til at drage omsorg for andres liv. Det giver anledning til bekymring og sorg, hvis vi oplever at mennesker ikke får den hjælp og omsorg de har brug for. Måske kan vi selv gøre noget – måske kan vi ikke. Foråret 2020 har vist at vi faktisk kan meget, også når det gælder omsorg for andre. Mange af os er

blevet meget bevidste om, hvordan og hvor meget vi har brug for hinanden. Og glæden og taknemmeligheden for at nogen faktisk bekymrer sig om os har fået fornyet opmærksomhed.

Som kirke, som kristne, ja, uanset hvem vi er – så er den næstekærlighed der viser sig som omsorg for andre vigtig for at vi kan trives som mennesker.