Toreby Kirke - Toreby Sogn - Sundkirken

Ord til eftertanke

Af sognepræst Christina Mielcke

 

 

Som forårssolen morgenrød

stod Jesus op af jordens skød

med liv og lys tillige;

derfor så længe verden står,

nu efter vinter kommer vår

livsalig i Guds rige. (DDS 234)

Ja, heldigvis kommer foråret igen hvert år efter vinterens snedække og frostgrader. Også i år har vi oplevet begge dele, både sneen og den hårde frost, selv om vi ikke har været så hårdt ramt som andre dele af Europa, hvor mange mennesker har mistet deres liv eller helbred i den bidende kulde. .Danmark ligger nemlig godt ,blidt ombølget af havet i ly bag norske fjelde. Vi ligger lunt i hi i den dybe nordiske vinternat og venter, tålmodigt som frøene i jorden, på at solen skal vende tilbage og varme os, så vi kan stå op og krænge pelse og tæpper og de tunge dyner af os og gå ud i den genopstandne verden.

Hvert eneste forår kan vi gå rundt og undre os over, at det vi har betragtet som dødt og vissent, begravet og borte, vender tilbage for fuld kraft, ungt og grønt, parat til at eksplodere i et blomstrende farveorgie. Vinterens rugende stilhed bliver jaget på porten af morgenfriske småfugle, der finder nye redepladser i alle træer og buske omkring os. Livet har sejret endnu en gang. Alle vegne peger naturen på genopstandelsens mulighed. Vi skal være blinde eller døve for ikke at se og høre det. Og skulle vi virkelig være både blinde og døve, så ved vi alligevel, at foråret kommer. Sådan har det været så længe verden har eksisteret, sådan vil det blive ved til den forgår.

Opstandelse er ikke kun for hvedekorn og blomsterløg, for vi går også med håbet om, at selv om vi engang skal sættes i jorden i kirkegårdshaven, så er det ikke for evigt, vi skal ligge der og vente. Gud vil give os kraft på ny, Han vil give os styrke til at skubbe stenen til side, så vi selv kan træde ud af gravens hi og vende tilbage til livet efter dødens vintersøvn.

Det er ikke noget vi kan gøre af os selv. Var det kun op til os selv og vor egen kunnen, så forblev vi muld og støv, kun ved Guds nåde, ved Hans forunderlige indgriben, kan vi samles til hele mennesker og vågne til nyt liv i Guds rige. Vi er mennesker, vi er underlagt naturens love, det var Jesus også, og han var så død, som man kan blive, og alligevel stod han lyslevende op fra graven påskemorgen Naturens love er Guds love, og Han kan ændre dem, når Han vil. Kun Gud kan gøre det, der er dødt levende igen. Kun Han råder over livskraften, der får alt til at spire og gro.

Vi skal ikke lade os kue af kulde og sne. Vi skal tålmodigt håbe og vente. Verdens mørke og vinter får en ende, og en dag skal vi stå op til en langt herligere forårsmorgen i Guds rige.

 

cookie information