Toreby Kirke - Toreby Sogn - Sundkirken

Sommer over Danmark - og Folkekirken

af sognepræst Christina Mielcke

 

Sommeren er en herlig tid! Den inviterer nærmest til udendørs aktiviteter som midsommerfester, grillaftner og skovture. Vi, der ikke lider af pollenallergi, trækker ligesom vejret lidt lettere, endelig sol og varme. Det er højsæson for jordbær med fløde, og landets ungdom fejrer med sang og bægerklang, at eksamen er i hus. Selv de mindste byer har deres egne Sankt Hans fester med bål og heks, og er man ikke i nærheden af en sådan rituel afbrænding af det onde, så kan man da hurtigt selv arrangere noget med forårets afsavede grene og det gamle juletræ, der alligevel aldrig nåede ud på genbrugspladsen. Danmark syder af aktivitet og glæde i de lange sommerdage og lyse aftner. Det er sommer og ferietid.

 

Inde i kirken står præsten foran alteret og sveder i sin sorte kjole og ønsker, hun havde planlagt udendørs gudstjeneste, mens tid var. Måske sender hun en kærlig, om end ikke særlig from, tanke til havestolen og hvidvinen i køleskabet og den halvt læste roman, der venter derhjemme efter gudstjenesten. På sådan en lun sommerdag er det nemt at blive enig med Gud og sig selv om at det er godt at komme hviledagen i hu. Vasketøj og opvask render såmænd ingen steder imens.

 

Kun når der er bryllup eller barnedåb er kirkerne fulde i sommertiden. Så ankommer gæsterne i godt og snakkesaligt humør og sammenligner festskrud og sommerkulør, før orglets toner antyder, at man nu skal tie og rejse sig. For dåbsbarnet bæres højtideligt ind - eller bruden kommer spændt anstigende på lidt for høje hæle, mens hun holder godt fast i den stolte faders arm, på vej op ad kirkegulvet til gommen, der har kigget nervøst på sit ur 25 gange i løbet af de sidste ti minutter. Alle stemmer i på ”Nu titte til hinanden”, og børnene på kirkebænkene tænker på svalerne, de så svinge sig kvidrende i luften omkring kirken, lige før de gik ind ad den brede dør.

 

De kirkegængere, der er mødt op til søndagens højmesse, taler måske lidt forarget over kirkekaffen om hvorfor så få går i kirke om sommeren. Men alle kan komme i tanke om nogen, der er taget på ferie, er i sommerhuset hele sommeren eller har børn og børnebørn på besøg i weekenden. Kirkesangeren fortæller om de 80 gæster, der var til bryllup i kirken dagen før, og talen handlede da ikke udelukkende om brudeparret, men faktisk også en del om Gud. Man bliver dog hurtigt enige om, at det jo slet ikke er det samme som at komme om søndagen til højmessen.

 

Et par turister finder ind i kirken, før præsten når hjem til sin havestol. De skal bare lige kigge lidt, hvis de må. Og det må de godt, for kirken er åben til ud på eftermiddagen, hvor en frivillig kommer og låser døren for natten. I den skønne sommernat står kirken tydeligt mod en lys himmel og venter på de tider og mennesker som skal komme, når sommeren går på hæld og der skal takkes for høsten, når jul og påske og pinse skal fejres. Lige nu leves livet let og taknemmeligt under åben himmel, men sol og sommer varer ikke længe. Når en kold vind blæser og sneen daler igen, så lærer vi nok en gang at sætte pris på kirkens solide mure og lune indre - og præsten at glæde sig over sin sorte, uldne kjole.

 

 

 

 

cookie information