Toreby Kirke - Toreby Sogn - Sundkirken

Til eftertanke

 

 

Vi havde kun lige passeret midten af januar, da jeg opdagede de første knopper i en busk, jeg passerede på min cykel, og få dage efter så jeg de første blomster kigge frem over jorden.

 

Selvom det ganske vist var tidligt i år, så burde jeg ikke være blevet så overrasket, som tilfældet var. Overraskelsen burde vel også have været større, hvis ikke de små blomsterhoveder på et tidspunkt kiggede frem. De ligger jo der, klar til at vågne af vintersøvnen. Men overrasket blev jeg og glad, som jeg bliver det hvert eneste år, når vintergækker, erantis og påskeliljer viser sig.

 

Hele vinteren har de puttet sig, og nu kommer de frem som de første forårsbebudere. Den døde jord bliver fuld af liv. Det er som en ny skabelse når alt, der har ligget skjult viser sig på ny. Hvilke kræfter er der ikke gemt i de spinkle stængler og blade, at de kan bryde frostbunden jord!

 

Nu er foråret også med os ifølge kalenderen, og vi begynder også for alvor at kunne mærke, at lyset er på vej tilbage sammen med forskellige lysegrønne nuancer og blomsterknopper. Luften dufter af forår, og solen begynder at varme så småt. Det pibler, springer og skyder overalt, hvor man vender sig hen. Der, hvor der endnu ikke er begyndt at komme liv, ved vi, at det kun er et spørgsmål om tid. Naturen vågner af sin dvale.

 

Foråret er forventningens, forundringens og håbets tid. Den døde vinter er blevet afløst af det levende forår. Når vi ser denne naturens genopstandelse, ser vi, hvordan den tilsyneladende døde jord nu myldrer af liv.

 

Det er også i foråret, at vi fejrer påske. Fejrer, at livet vandt endeligt over døden. Ikke en tilsyneladende død, som den vi ser i naturen hver vinter, og som dog er stærk nok til, at vi hvert forår forundres over livets kraft, nej, en virkelig død, hvor kun Guds direkte indgriben kunne genopvække den døde. Jesus genopstod påskemorgen for os for, at vi kan håbe og tro på, at vi også skal genopstå. Den sorte jord er ikke vores endelige destination. Det kan vi hvert forår lade naturen minde os om.

 

Ikke alene af det, der synes dødt, men selv af det, der virkelig er dødt, kan Gud give liv.

cookie information