I denne søde juletid

Skrevet af sognepræst Christina Mielcke

Julen plejer at være lig med en gevaldig fest i Danmark. Vi tager kraftigt tilløb til den fest gennem hele december måned, ja, vi tyvstarter faktisk i november. For der er jo nogle, der har svært ved at vente med lys og dekorationer og nisser og julesmåkager til vi rent faktisk er nået frem til jul. I begyndelsen af december begynder også alle julefrokosterne, som mange skal igennem hvert år på arbejdet, i sportsklubben eller sammen med vennerne. Bordets glæder bliver nydt i så rigelige mængder, at der næsten altid er nogle, der ender på sygehuset, fordi de har forspist sig eller er kommet til skade efter at have  kigget lidt for dybt i snapseglasset.

I år må vi dog tro, at det bliver anderledes. I skrivende stund er der restriktioner på, hvor mange vi må forsamles ude omkring og anbefalinger fra sundhedsmyndighederne om, at vi ser færre mennesker, og at vi begrænser sociale arrangementer til et minimum. Og så kunne man jo godt  tro, at julen var aflyst i år. Men nej, vi aflyser ikke julen, det kan vi ikke. Det er en højtid, som bor i os alle sammen og er så indgroet i os, at den ikke bare kan sløjfes. Vi kan være færre mennesker til julegudstjenesterne i år, det er sandt, men vi kan stadig se vore nærmeste familiemedlemmer eller venner og holde jul med dem. Det bliver måske nok med sikkerhedsafstand, håndsprit og i nogle tilfælde mundbind, men vi har brug for samværet og fællesskabet med dem, vi holder af.

Julen behøver jo ikke bestå af druk og overspisning, man kunne i stedet fokusere på julens budskab som vi hører det i kirkerne. ”I dag er der født jer en frelser i Davids by; Han er Kristus,  Herren.” Ved at flytte  blikket det rigtige sted hen, kunne vi komme til at opdage, at julen har en dybere mening end forbrug og julemiddage. Der er født os en frelser. Derfor skal vi glæde os sammen. Det er et barns fødsel, vi fejrer. Et ganske særligt barn, Guds søn. De ord er ikke kun til skolebørnene på den sidste dag inden juleferien, men også til alle voksne. Det  er en tanke, man kan finde fred  i. Gud så til os, hørte vores bøn om hjælp og gav os sin egen søn. Juleevangeliets ord er fyldt med  engle og fred og glæde til mennesker  på jorden. Så selv om verden er blevet mærkelig og besværlig i år, så er det stadig Guds verden og budskabet om Jesu fødsel gælder stadig.

Glæden finder vi ikke via en masse fest og postyr, det er ikke den sande juleglæde. Det er bare underholdning. Glæden finder vi ved at sætte os ned og tænke på at Gud er god og nådig, fordi Han selv kom til os i skikkelse af et lille barn. Der findes onde og ubehagelige ting i verden, som epidemier eller sorgen over at skulle fejre julen uden dem, vi elsker, det er nogle af de livsbetingelser, vi har at kæmpe med. Julens rette glæde rækker ud over dette, den glæde trøster os og drysser et lag betænksomhed og gavmildhed ud over os alle, den kan ikke aflyses eller gemmes til næste år, men er konstant hos os, fordi Jesus Kristus var her og blev vor frelser. Det bliver jul også i år. Trods alt.